En af de ting, vi har billeder på, er de 3D billeder vi har fået af vores køkkenleverandør, JKE Design i Kolding. Da vi så disse billeder var det første gang vi så huset i 3D - og vi var meget imponerede! Samtidig var billederne årsag til, at vi blev nødt til at ændre lidt på materialevalget. Efter at have set, hvordan det vil se ud med kun fliser på gulvene, besluttede vi os for at lægge fliser i alrum og stue også - indtil da havde vi en forestilling om, at der skulle trægulv på, men vi synes, at det vil ødelægge helhedsindtrykket at skifte gulvmateriale fra køkkenet til alrummet.